Thomas Korsgaards debutroman er en barsk men velfortalt fortælling om en barndom langt ude på landet: Tue kommer fra et hjem på Skiveegnen. Hans mor var på hospitalet for at få en lillesøster med hjem, men søsteren døde, og siden da er alt gået skævt. Mor spiller computerspil og græder hele dagen, mens far passer dyrene på det lille landbrug og holde hundene uden navn spærret inde i entreen. Huset er plaget af rotter og forfald og Tue og hans to yngre søskende må klare sig som de bedst kan. Som den ældste må Tue tage mere ansvar på sig, end han har alder til, og forholdet til faderen er problematisk. Desuden får Tue altid ballade i skolen, han har ingen venner og bliver altid uenig med lærerne. Så problemerne står nærmest i kø. Engang imellem besøger han så O.J og mormor, der gerne forkæler ham lidt og skaber et lille frirum.
En roman som denne skal virkelig være velskrevet, for at jeg får den læst. Emnet er generelt trist og meget brugt, og der er så mange andre historier man kunne fortælle om udkantsområderne end den altid triste, som typisk er den mest populære - og bedst sælgende.
Men det gør han så også denne debutant, - skriver en roman, som man gider læse færdig; barsk, sørgelig og deprimerende men samtidig realistisk, usentimental og loyal mod sig selv.
Find den
her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar