I ét langt prosadigt kredser den norske forfatter
Thomas Espedal om kærligheden, døden og om at elske den samme kvinde hele livet på trods af at kærligheden ikke er gengældt. Hvis man har læst nogle af forfatterens tidligere
udgivelser, ved man også, at det personlige og selvbiografiske er virkemidler
som forfatteren i høj grad gør brug af - dette værk er ingen undtagelse!
”Året”
er stærkt selvbiografisk og man føler sig som tilskuer på allerførste række.
Det er på sin vis ikke noget videre dramatisk over hændelserne i bogen, men
sproget og synsvinklen bevirker, at det føles intenst og til tider meget intimt, så
dramatikken er bestemt tilstede, om end i en lettere underspillet form.
Jeg mener, at dette værk indeholder en stor litterær
værdi primært i kraft af sproget; Det er et stærkt og poetisk sprog der hæver
de hverdagsagtige situationer op til et højt reflekteret og eksistentielt niveau, der sætter
tanker i gang hos læseren. Selvom værket kun strækker sig over ca. 200(ikke
tætskrevne) sider, så er det ikke nødvendigvis hurtigt læst; Espedal stiller
store krav til sin læser, ikke mindst på grund af formen(prosadigt), men man
får så meget igen hvis man gør en indsats, så snyd ikke dig selv for denne
(lille) perle.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar