Benjamin beretter om en barndom i 1990'ernes Nigeria, hvor han tilbringer meget af tiden sammen med sine tre ældre brødre Ikenna, Bojo og Obembe. De fire brødre har et meget tæt forhold til hinanden og Ikenna er som den ældste deres naturlige leder. Deres far har store planer for sine sønner; de skal helst være læger, jurister, piloter og professorer. Men alt falder langsomt fra hinanden, da faren bliver forflyttet til et andet job i en by langt væk og kun kommer hjem hver anden weekend. De halvstore drenge overlades mere til sig selv og begynder at gå på opdagelse i byen. De går fx ned til den farlige flod - forbudt område, - og fisker. En dag møder de Abulu, - en gal mand der går omkring i nabolaget og udsiger profetier. Den dag fortæller ham dem, at den ældste bror Ikenna vil blive dræbt af en af sine brødre. Den profeti ødelægger deres liv sammen. Ikenna ændrer sig, bliver mistroisk og angst og udvikler et stort had til sine brødre, hvilket bliver fatalt for hele familien.
En meget velskrevet og lidt uhyggelig bog om en familie, der går i opløsning. Der er virkelig noget at tænke over.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar