Hovedpersonen
Jesper, der er omkring 50 år, lever alene i sin lejlighed i København. Romanen
starter i kirken ved vennen Henriks begravelse. Det forstærker Jespers dårlige
humør - han er blevet fyret fra sit trygge job i postvæsenet, har aldrig fået
sig en familie, og vennerne er mest nogle, der engang var. Gennem ham ser vi
tilbage på alt det, han synes var meget bedre i 80'erne: vennerne, byen,
arkitekturen, mulighederne, menneskerne, politikerne - ja faktisk alt. Han er
så langt ude, at han overvejer at tage sit eget liv. Men så møder han Julia og
bliver forelsket. Og byen bliver (igen) mere levende.
Sonnergaard har skrevet en rigtig vellykket manderoman,
hvor derouten og det negative livssyn ikke fornægter sig. Men samtidig findes
der alligevel hele tiden noget - eller nogen - der har det lidt værre end
hovedpersonen. Et kig ind bag drømme, venskab, kærlighed og svigt - alt sammen
beskrevet på en måde, så man alligevel ikke føler sig helt fortabt. Det er samtidig
en storbyroman, hvor der gøres op med nutidens normer og Københavns ud-eller
afvikling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar