Den snart 60-årige Fiona Maye er dommer ved den britiske højesteret, hvor hun især beskæftiger sig med familieretslige spørgsmål. Hun er meget korrekt og ulastelig på mange måder, men hun bærer på en skjult sorg over at hun midt i karrieren aldrig fandt plads til selv at få børn. Hver dag beskæftiger hun sig med dilemmaer og problemer i familier og som udgangspunkt har hun altid fokus på, hvad der vil være det bedste for de involverede børn.
Ved bogens start står Fiona med et andet problem: Hendes mand gennem mange år har meddelt hende, at han ønsker at have en erotisk affære med en meget yngre kvinde.
På trods af problemerne på hjemmefronten så koncentrerer Fiona sig om en vigtig sag, der kræver en hurtig afgørelse: Den 17-årige Adam, der lider af leukæmi, nægter at tage imod en blodtransfusion, fordi han tilhører Jehovas Vidner. Hans religiøse forældre støtter ham i beslutningen, men lægerne søger om lov til at tvinge ham. Efter en pludselig indskydelse besøger Fiona selv drengen på sygehuset, inden hun skal afsige sin kendelse. Dette møde får stor betydning for dem begge og fører flere ting med sig, som Fiona har svært ved at forholde sig til. Grænsen mellem karriere og privatliv bliver hårfin...
Uden at afsløre for meget så handler bogen især om etiske dilemmaer. Hvornår har man gjort sin pligt? Og hvilken etisk forpligtigelse har man, når man griber afgørende ind i et andet menneskes liv? Og kan man adskille det professionelle virke fra den person, man er inderst inde?

Det er en meget velskrevet roman, der både rejser spørgsmål, giver stof til eftertanke og samtidig fortæller en bevægende historie.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar