'Barnets tarv' af Ian McEwan

Den snart 60-årige Fiona Maye er dommer ved den britiske højesteret, hvor hun især beskæftiger sig med familieretslige spørgsmål. Hun er meget korrekt og ulastelig på mange måder, men hun bærer på en skjult sorg over at hun midt i karrieren aldrig fandt plads til selv at få børn. Hver dag beskæftiger hun sig med dilemmaer og problemer i familier og som udgangspunkt har hun altid fokus på, hvad der vil være det bedste for de involverede børn.
Ved bogens start står  Fiona med et andet problem: Hendes mand gennem mange år har meddelt hende, at han ønsker at have en erotisk affære med en meget yngre kvinde.
På trods af problemerne på hjemmefronten så koncentrerer Fiona sig om en vigtig sag, der kræver en hurtig afgørelse: Den 17-årige Adam, der lider af leukæmi, nægter at tage imod en blodtransfusion, fordi han tilhører Jehovas Vidner. Hans religiøse forældre støtter ham i beslutningen, men lægerne søger om lov til at tvinge ham. Efter en pludselig indskydelse besøger Fiona selv drengen på sygehuset, inden hun skal afsige sin kendelse. Dette møde får stor betydning for dem begge og fører flere ting med sig, som Fiona har svært ved at forholde sig til. Grænsen mellem karriere og privatliv bliver hårfin...
Uden at afsløre for meget så handler bogen især om etiske dilemmaer. Hvornår har man gjort sin pligt? Og hvilken etisk forpligtigelse har man, når man griber afgørende ind i et andet menneskes liv? Og kan man adskille det professionelle virke fra den person, man er inderst inde?

Det er en meget velskrevet roman, der både rejser spørgsmål, giver stof til eftertanke og samtidig fortæller en bevægende historie.

Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne

'En ny tid' af Ida Jessen

I 1904 kommer den unge lærerinde frøken Lilly Høy til Thyregod for at drive en friskole. Hun har en dagbog med sig, som hun dog ikke når at skrive meget i, opslugt som hun bliver af sit nye liv. Mange år senere finder hun bogen frem igen, - og nu er der tid til at reflektere. Hendes mand distriktslæge Bagge ligger for døden, og hun ser tilbage på de valg, der formede hendes skæbne. - For der var et par andre mænd, det måske kunne være blevet, og det syntes bagefter som tilfældighedernes spil, hvordan det egentligt gik. - Og kender hun overhovedet sin mand? - Hvad ville hun have af ham? Romanen består udelukkende af Fru Bagges dagbog, men formår alligevel samtidig at blive en beskrivelse af en tid, hvor alt syntes muligt, en tid med en rivende udvikling i det fattige hedeområde.
Ida Jessen skriver godt, det er en meget fin og helstøbt roman, der også tager en overraskende drejning til sidst.

Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne.

'Kætter' af Ayaan Hirsi Ali

Retten til at tænke,tale og skrive i frihed og uden frygt vejer i sidste ende tungere end nogen religion.

Citatet er  fra Hirsi Alis bog: Kætter.
Det må siges om noget at være aktuelt.
Hirsi Ali er på dansk kendt fra bl.a. sin tidligere bog: Nomaden, hvor hun skriver om sin vej væk fra Islam og sin familie i Somalia. I Kætter skriver hun om nødvendigheden af en modernisering af Islam, en fornyelse. Vi må også i Vesten erkende , at dele af Islam er en kæmpe trussel mod Vestens frihedsværdier og demokrati, I kapitler som f.eks: Et Islam-tre muslimer,  De, der elsker døden, Muhammed og Koranen, skriver Hirsi Ali om nødvendigheden af en fornyelse / nytolkning af Islam. Hun peger på de ældgamle regler og love i Koranen, som ekstreme muslimer fastholder at skulle leve efter i nutiden.
Men problemet er, skriver hun, at enhver nytænkning og fornyelse af Islam ofte ender med døden for de pågældende mennesker. Hun citerer løbende fra Koranens regler / vers som baggrund for voldshandlinger, der sker mod "de vantro" og anderledes tænkende muslimer. Hun skriver meget engageret  om alle de overgreb mod kvinder, der sker i Allahs navn. Igen og igen  nævnes det , at kvinder højst har værdi  af " halvdelen af en mand".
Det er vigtig, når man læser bogen, at fremhæve at Hirsi Ali også understreger, at ikke alle muslimer er ekstremister!, men lever et almindeligt liv. Hun siger også tydeligt, at vold i religionens navn også
har forgået i den kristne religion. Det gamle testamente har mange voldelige steder...men forskellen fra Islam er, at vi kan diskutere og tale om det åbent.

Jeg synes bogen er vigtig til forståelse for retten til at kæmpe mod vold,diskutere,skrive og tale frit
uanset, hvad religion ,vi tilhører.

'Frysende våde vejbaner" af Jan Sonnergaard

Hovedpersonen Jesper, der er omkring 50 år, lever alene i sin lejlighed i København. Romanen starter i kirken ved vennen Henriks begravelse. Det forstærker Jespers dårlige humør - han er blevet fyret fra sit trygge job i postvæsenet, har aldrig fået sig en familie, og vennerne er mest nogle, der engang var. Gennem ham ser vi tilbage på alt det, han synes var meget bedre i 80'erne: vennerne, byen, arkitekturen, mulighederne, menneskerne, politikerne - ja faktisk alt. Han er så langt ude, at han overvejer at tage sit eget liv. Men så møder han Julia og bliver forelsket. Og byen bliver (igen) mere levende.

Sonnergaard har skrevet en rigtig vellykket manderoman, hvor derouten og det negative livssyn ikke fornægter sig. Men samtidig findes der alligevel hele tiden noget - eller nogen - der har det lidt værre end hovedpersonen. Et kig ind bag drømme, venskab, kærlighed og svigt - alt sammen beskrevet på en måde, så man alligevel ikke føler sig helt fortabt. Det er  samtidig en storbyroman, hvor der gøres op med nutidens normer og Københavns ud-eller afvikling.

'Det år vi gik til begravelser' af Henriette Rostrup

Jewel tager til New York for at... ja for hvad? Det ved hun vist heller ikke selv. Hun hedder oprindeligt Julie og kommer fra Kokkedal, men hvorfor fortælle det, når man altid har ønsket at være en anden? Dette får vi først senere at vide, for romanen starter dér, hvor Jewel har fået succes som ghostwriter for populære og udbrændte forfattere og har en datter, som hun ikke fortæller til barnets far. Hun lever blandt skæve eksistenser og knytter sig til underboen mr. Velázquez, som bliver deres familie. Jewel skriver sideløbende med arbejdet sine barndomserindringer, som for hende står som spøgelser. For spøgelser er det bestemt; om Julies barske opvækst, hendes vej til New York og om hendes identitetskrise.

Det er en rigtig følsom og hjertevarm historie på godt og ondt, om at være hjemløs i sin egen familie og om konstant at flygte fra realiteterne. Er man til romaner med humor, sorg, svigt, kærlighed og familiedrama, så er bogen her noget for dig.

'Tilbage til Rue Darwin' af Boualem Sansal

Alle fem søskende skulle ha være samlet omkring deres mors dødsleje i Paris,men den yngste bror Heidi mangler, han kæmper for Taliban og er helt uden for rækkevidde.Bogens fortæller er Yacid, den ældste bror, der blev i Algier for at tage sig af moderen.Hun befinder sig nu døende på et hospital i Paris, hvor Nazim bor.
Alle søskende har ikke set  hinanden i årevis og er spredt over hele verden .
de er flygtet fra krig og elendighed i Algeriet.
Yacid er bogens blide og filosofiske fortæller, der går tilbage i sin og sine søskendes barndom  og fortid i Algier. En familiekrønike bliver til virkelighed for os læsere.
De er opvokset i  Algiers fattige Belcourtkvarter i gaden Rue Darwin.
Men Yacid den ældste kom først til Rue Darwin senere i sin barndom.  - hvorfor? Yacid tager efter moderens død tilbage til barndommens gade for at finde nøglen til sin families historie, som både er spændende, dramatisk, kaotisk og meget traumatisk specielt for Yacid.
Sine første år voksede han op hos sin bedstemor Djeda, en yderst velhavende kvinde, der drev et stort bordel, og som samtidig tog sig af de mange plejebørn, de sørgelige skæbner fra bordellet.
Yacid når aldrig helt til bunds  i sin fortid.  Hans smerte og sorg lyser ud af hver en side i bogen,samtidig med at Algeriets  brogede historie og krige væves ind i fortællingen, som er delvis selvbiografisk.
Nyd  den  specielle stemning og det flotte sprog i romanen, og du vil føle dig hensat til en helt
anden tid  og historie fjernt fra nutidens Danmark.

Når historien først er skrevet, er den som et træ, som er fældet, afbarket, rettet ud, befriet for sine knaster og stillet hen i et hjørne. Smukkere kan det ikke siges.