Tre fine fortællinger af en forfatter jeg ikke tidligere har læst. Og lad det bare være sagt med det samme; hun skriver rigtig godt.
I den første fortælling møder vi Asta Hansen. Hun ligger livløs på fortorvet uden for den lejlighed, hvor alle fortællingerne foregår. Asta er tidligere kahytsjomfru og både en tragisk kærlighedshistorie og en mørk hemmelighed gemmer sig bag den anonyme Fru Hansen.
Senere bor bankassistent Kaj Eriksen sammen med sin franske cirkusartist Gaby i lejligheden. De har et lykkeligt liv sammen, men det får en brat ende, da Gaby rammes af Alzheimers sygdom og forsvinder ind i et ulykkeligt rum.
Karl Heinz er ferskvandsbiolog og opdager, at han er i besiddelse af nogle helt særlige evner. Hans underbo Pernille lider af søvnløshed og kan hele tiden høre et grædende barn, når hun går rundt i lejligheden.
Fortællingerne er forskellige, men der er alligevel flere tråde og temaer, der går igen og gør bogen til en fin helhedsoplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar