mandag den 31. august 2015

'Dræb ikke en sangfugl' af Harper Lee



En skøn klassiker fra 1960 er igen blevet aktuel.Det er ingen mindre end: Dræb ikke en sangfugl. Romanen tager sit udgangspunkt i tredivernes fattige Alabama i byen Maycomb. Her møder vi Scout datter af Atticus og søster til Jem. Scout er en aktiv og nysgerrig pige , som stiller mange spørgsmål om livet, de sorte ( negrene) og som aldrig stiller sig tilfreds, før hun får det rigtige svar!
Tiden og stemningen er de sorte imod, de bliver betragtet og behandlet som en form for udskud. Det gennemskuer Scout og er helt uforstående over den behandling af mennesker. Centrum i bogens handling er Atticus i en sag, hvor han som advokat forsvarer en fattig sort, som er anklaget for voldtægt.Han taber sagen, uanset, at det er åbenlyst, at den anklagede er uskyldig. Det får store følger for Scout og hendes familie. Det er ikke gratis at stå på de sortes side. Hele bogens handling stråler ud fra denne retssag, som i dagens samfund - ikke mindst i USA -stadig er aktuel.
Sproget i bogen er intens, smuk og ligetil og vi lukkes ind i et helt specielt univers - i en verden for længe siden
Bogens forfatter har været "stum" i årtier, men har i år som 88 årig udgivet nr.2: Sæt en vagtpost ud Den følger Scout som voksen, hvor hun besøger sin gamle hjemby: Maycomb
I virkeligheden blev den skrevet før  Dræb ikke en sangfugl, men bliver først udgivet nu.

Måske fik du aldrig læst: Dræb ikke en sangfugl, men så gør det nu!
Og så kan du lige bagefter snuppe Sæt en vagtpost ud.

.


Ingen kommentarer: