Denne roman må være en af de bedste danske romaner, jeg har læst i år. Den er både dramatisk og socialrealistisk på en gang og har et skarpt blik for de situationer, der opstår mellem mennesker både i hverdagslivet og under en krise.
Bogens hovedperson er Tine, der arbejder som social- og sundhedshjælper på et plejehjem. Privat er hun gift med Christian og mor til Mejse. Tine læste tidligere medicin men sprang fra, da hun blev gravid med Mejse. Alle parrets venner er akademikere af den karrieremindede ingeniørslags, og Tine føler sig altid lidt forkert; både sammen med sine kollegaer på plejehjemmet og sammen med den øvrige omgangskreds. Desuden har hun et anstrengt forhold til sin mor og bror Thomas, der altid holder sammen. Det er som om, der foregår noget i familien, som hun ikke helt kan få styr på. Men så begår hendes bror en frygtelig forbrydelse, familiehemmelighederne kommer frem i lyset og Tine tvinges til at tage stilling til den angst hun bærer rundt på. En angst der især omfatter datteren, der på mange måder er centrum i Tines liv.
Situationerne sammen med kollegaer og familie beskrives meget præcist og genkendeligt ligesom personbeskrivelsen er fin. Tine er en person, man kan tro på og føle med, og jeg vil gerne give denne bog min bedste anbefaling!
1 kommentar:
Dette er nu den anden positive anmeldelse jeg læser af bogen alene i dag; den virker jo som et must-read!
Send en kommentar