Marc er 40 år, han er musiker og far til to - og så skal han skilles fra sin kone, som han har været sammen med siden teenageårene. I bogen fortæller han om tiden efter bruddet, hvordan han afsøger nye grænser og støtter sig til vennerne. Og hvordan han starter med at modarbejde hans ex-kone og hendes nye kæreste, men efterhånden når frem til en måde, hvor de kan mødes på mere lige vilkår.
Bogen er en ærlig og rørende skildring af en midaldrende mands skilsmisse, og hans baggrund og job i musikbranchen fornægter sig ikke. Han får støtte af sine kollegaer, sine venner og andre omgivelser, men hvad gør man med kærlighedens tømmermænd? De 16 tømmermænd er de 16 kapitler i bogen, der alle har en snert af tømmermænd. Bogen har et meget levende talesprog og helt i tidens ånd er krydret med sms'er.
Bogens forfatter er selv musiker og kom til Danmark som 12-årig. Han har selv været igen en skilsmisse, så vi er i autofiktionens verden. Han blogger i øvrigt om sit liv her.
Lån bogen her på Guldborgsund-bibliotekerne.
1 kommentar:
Send en kommentar