Emilia har det hele; en kærlig mand i Bruch, et karrierejob og to små sønner. Men en aften i teateret har hun en oplevelse, der åbner døren ind til et rum, hun i alt for lang tid har holdt lukket og låst.
For tolv år siden blev Emilia overfaldet, voldtaget og gennembanket. Hun havde dengang lige mødt Bruch og var forelsket, men overfaldet gjorde, at hun fuldstændig afbrød kontakten til ham. Efter 3 måneder opsøger hun ham dog igen, men fortier, hvad der er sket. Hun vil tage kontrollen over sit liv tilbage, ikke opfattes som et offer, og hun er bange for at den oplevelse altid vil stå imellem dem. Med tiden fortrænger hun mere og mere, hvad der er sket, - og det bliver også sværere og sværere for hende at få lejlighed til at tale om det.
Et voldsomt regnvejr truer nu med at oversvømme deres hus, der ligger uden for diget - helt symbolsk! Børnene må evakueres og Bruch kæmper for at redde huset fra vandmasserne, mens Emilia stivner og bliver mere og mere handlingslammet. Hun forsøger sig med gamle strategier, der ikke virker, leger med tanken om endelig at fortælle alt, - eller modsat - at flygte fra det hele.
Det er en meget velskrevet barsk psykologisk fortælling om en kvinde, der nægter at se sig selv som et offer. Men nytter det noget, - når man nu faktisk var et offer? - Og hvad betyder det for et kærlighedsforhold, hvis man fortier og skjuler den mest smertelige oplevelse, man nogensinde har haft?
Med en overraskende tankevækkende slutning, der giver læseren et helt nyt syn på det med fortielser... - Kan anbefales!
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar