Tine Høegs debut, som vandt debutantprisen på bogforum 2017, er et virkeligt spændende bekendtskab. Handlingen er ligetil; Hovedpersonen pendler fra København til Næstved, da hun netop er startet i sin første stilling som gymnasielærer. I toget møder hun en gift mand som hun indleder en affære med og herefter følger vi hovedpersonens første tid som gymnasielærer, som elskerinde, som søster, alt sammen fortalt på meget ærlig vis.
”Nye rejsende” udemærker sig især ved de fine beskrivelser af ganske
udramatiske hverdagshændelser, hvor hovedpersonens usikkerhed og menneskelighed
kommer til undersøgelse. Usikkerheden er også kilden til at flere af
situationerne i bogen udvikler sig ganske komisk, og hvorfor man som læser ikke
kan lade være med at trække på smilebåndet.
”Nye rejsende” fortjener i den grad opmærksomhed,
dette er en meget stærk debut. Værket er skrevet som et langdigt, hvilket sikkert
kan afskrække mange fra at gå i gang med denne bog. Men lad dig ikke skræmme af
dette, for bogen er let tilgængelig så snart man har vænnet sig til formen. Så læs
den fordi det er en af 2017’s mest interessante udgivelser og hold øje med Tine
Høeg i fremtiden.
Bestil bogen på Guldborgsund-bibliotekerne her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar