Bergljot har ikke meget kontakt til sin familie. Lige fra starten fornemmer man hendes angst og usikkerhed i forhold til familien og kun sporadisk og lidt efter lidt får man indblik i fortidens begivenheder. Teksten kan indimellem virke lidt usammenhængende, men det afspejler utroligt fint den angst og uro, der i mange år har styret Bergljot og tvunget hende til at lægge afstand til sin familie.
Jeg har aldrig før læst så fin en beskrivelse af et splittet sind, en kvinde der både elsker og hader sine forældre, der stadig på trods af alt på en eller anden måde føler savnet af deres manglende kærlighed og den manglende anerkendelse af hendes historie i familien som en stor byrde.
Søster Astrid forsøger at være bindeled, men det slipper hun ikke så godt fra. For det er umuligt. Det er svært på helt almindelig vis at omgås sine forældre, og samtidig anerkende, at der for mange år siden fandt ting sted, der aldrig skulle være sket, et misbrug af en lille pige på 5-7 år... Hjerteskærende og brutalt om hemmeligheder og fortrængninger i en familie, hvor al forsoning er umulig.
Romanen vandt Kritikerprisen i Norge og var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris i 2017
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar