'Fødselsdagsgaven' er historien om to meget forskellige kvindeliv i 1800-tallets Amerika. Sarah bliver født ind i en velhavende familie i Charleston til et liv som en af de beskyttede og priviligerede. Håndfuld er den slavepige hun får i fødselsdagsgave som kammerpige. Men Sarah har allerede tidligt den mening at slaveri skal afskaffes, og forsøger at frigive Håndfuld. Dermed kommer hun i konflikt med sin familie, der samtidig hverken tillader hende at tage en uddannelse eller blot at læse faderens bøger. Mens Sarah kæmper for at slippe ud af familiens snærende bånd, kæmper Håndfuld mere for at overleve som et menneske uden rettigheder eller indflydelse. De to kvinder knytter stærke bånd og formår på hver deres måde, at skabe sig deres egen frihed i en patriarkalsk verden af slaveri og undertrykkelse.
Romanen er baseret på Sarah Grimkés virkelige liv, som en markant stemme for afskaffelsen af slaveri og for kvinders rettigheder.
Fortællingen giver et godt tidsbillede af sydstaterne før borgerkrigen og kvindernes liv, uanset hudfarve.
Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar