Her bruges ikke ord som Udkantsdanmark men blondekant!
Karen Zubari er noget så sjældent som tilflytter til Lolland og skriver sin helt egen glæde over livet på Lolland ind i en række meget charmerende digte.
Karen Zubari skriver om landskabet, menneskene, naturen, men også om den virkelighed , som rammer alle på Lolland.
Tag nu f.eks. det første digt Tidens kissejav, hvor digteren på en humoristisk og helt speciel måde skriver om alle de ting, der lukker /forsvinder på Lolland: biografen, skolen, fabrikken, men
alligevel er sidste vers som følger:
For mig og så pastoren, vi følger troens kald
Så længe vi står fast blir der aldrig messefald
Man lukker ikke kirken med menigheden i
Så mig og så pastoren vi er enige om at bli.
Som læser smiler jeg bare videre allerede ved næste digt , hvor Karen Zubari skriver om sin Late Night i sin egen flække på Danmarks blondekant.
Andre af hendes digte er mere poetiske som nu digtet om To svaner i flugt.
Overalt i digtene springer hendes optimisme frem og man bliver i virkeligt godt humør og glemmer alt om arbejdsløshed, fattigdom og forfaldne huse.
Her er det nuet og menneskene, der tæller. I næstsidste digt skriver Karen Zubari:
Det er her hvor Indkantsdanmark ender
Det er her der er tid til kærlighed
Det er her det land de ikke kender
For de siger der er alt for langt herned
Vi er dem der værner om det grønne liv
Vi har vind og bølgeenergi
Der er fladt, men det gir tanken perspektiv
Hvis man har en smule fantasi.
Læs Digte fra en blondekant og tag en tur rundt på Lolland og nyd lyset og naturen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar