'Mellem venner' af Amos Oz

Otte fine noveller, der skildrer livet i en israelsk kibbutz. I meget præcise øjebliksbilleder kommer Amos Oz ind bag facaden, helt derind, hvor det gør ondt. Derind hvor man ser bagsiden af det liv, der leves i kibbutzen. Der hvor man må underlægge sig regler og indrette sig efter flertallets ønsker, hvilket jo som bekendt er vilkårene i et demokrati. Forfatteren peger på svaghederne ved det system: begrænsningen af den personlige frihed, indskrænkelse af  retten til selv at vælge sit liv. Ulemperne ved at lade fællesskabet gå forud for den enkelte. Den kommunistiske tankegang udstilles i en sjældent raffineret grad.
Alle de personer vi møder i disse noveller slås med den ovennævnte problematik, og fælles for dem er, at de ikke rigtig formår at ændre noget, ikke rigtig kan finde ud af at handle som de egentligt har lyst til. På den måde gør forfatteren opmærksom på noget meget almen menneskeligt; vores trang til at være tilpas, vælge trygheden fremfor oprøret. - Og sådan er det vel for de fleste; meget få bryder ud og prøver at lave om på noget.
Som nu det at børnene i kibbutzen tilhører alle og derfor skal sove i et børnehus, også selv om de er utrygge og helst vil være hos mor og far. Yuvals far opgiver kampen for sin søn, fordi alle argumenterer imod ham. Eller den unge fyr Moshe, der forsøger at skifte identitet, når han skal besøge sin far udenfor kibbutzen. Ligesom sekretærens ubehagelige snigende fornemmelse af uretfærdigheden i at kibbutzens serviceopgaver så ofte havner hos kvinderne, når alle her skulle være lige...
Fortællinger der virkelig giver stof til eftertanke. Hermed anbefalet!

Find den her på Guldborgsund-bibliotekerne