lørdag den 3. november 2012
'Måske går det over' af Sidsel Falsig Pedersen
Den kvindelige jeg-fortæller har været ude for en begivenhed, der har rystet hende og bragt hende ud af kurs. Hun beskriver her en lang række dagligdags begivenheder og relationen til en unavngiven mand. Besøg hos hans familie, campingtur, indkøb, o.s.v. Fortællingen er renset for navne, samt steds- og tidsangivelser, og jeg-fortælleren har en mærkelig afventende indstilling til de ting, der bare sker omkring hende. Titlen siger det meget godt: Måske går det over; måske gør det ikke? Sprogligt enkelt og præcist. En stemning af håbløshed, men et udmærket indblik i et usikkert afventende menneskes liv. Kan anbefales hvis man er til Helle Helle og Katrine Grünfeld.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar